Sådan får du maksimalt udbytte af Tekstgaragen
Brug Tekstgaragen til
- ærlig, kontant og salgsfremmende feedback på dit marketingmateriale
- nye stærke salgstekster til brochuren og hjemmesiden
- en seriøs løsning på “her og nu”-opgaven
- rådgivning og sparring om intern og ekstern kommunikation
Undersøgelser viser, at vi som regel leder målrettet efter noget meget konkret, når vi går på nettet.
Så jeg gætter på, at du lige nu fx er på jagt efter …
- min vurdering af, om du får størst respons fra målgruppen via avisannoncer, YouTube-klip på din hjemmeside, traditionelle kundebreve eller en annonce på Facebook?
- konkrete råd til din organisation om mere effektiv og tilfredsstillende intern og ekstern kommunikation?
- løsningen på en akut salgsopgave eller PR-kampagne?
- specifik og konstruktiv sparring?
Måske hele pakken: Et 360-graders-samarbejde?
Om den type samarbejde fortæller leder Helle Vestergaard fra efterskolen BGI akademiet:
“BGI akademiet har siden 2008 arbejdet sammen med tekstforfatter Carsten Jeppesen. I begyndelsen af samarbejdet var det primære omdrejningspunkt udarbejdelse af tekster, men efterhånden er det også
blevet rådgivning omkring kommunikation og branding. Jeg vil specifikt nævne følgende opgaver:
- Rådgivning af vores sekretærer i forbindelse med telefonisk kundekontakt
- Sparring og rådgivning omkring efterskolens åbent hus-arrangementer
- Kritik/sparring i forbindelse med vores forskellig kampagner
- Input til manuskript til en film omkring BGI akademiet
- Udarbejdelse af tekster til annoncer og hjemmeside
- Udarbejdelse af diverse pressemeddelelser
- Ad hoc-rådgivning i kommunikationssager
- Generel sparring omkring branding
Jeg oplever, at der gennem dialog med Carsten bliver udviklet gode og kvalificerede
løsninger i en kreativ proces præget af faglig viden”.
MEN MÅSKE VIL DU bare høre, om jeg kan anbefale en fremragende fotograf, multimediedesigner eller grafiker (og ja, det kan jeg). Eller måske vil du … well, you tell me.
Så ring til mig nu på 6170 8673.
Jeg er nem at snakke med. Prøv selv. :o)
Forestil dig to salgsscenarier af det samme produkt – hos hhv. slutkunden (A) og businesskunden (B):
A) Dorte har et triumferende smil på læben. Via en walisisk webshop har hun netop fået fingre i RayZap Smooth Legs: En nyudviklet, supereffektiv digital laser-hårfjerner med soft grip-håndtag i imiteret kobraskind. “Hæ hæ, bare vent til veninderne/mødregruppen/svigermor hører om det …!”
B) Steen læser frustreret følgebrevet igennem igen. Han vender og drejer æsken med RayZap Smooth Legs. Som mulig dansk distributør kigger han forgæves efter salgsstatistikkerne fra de andre nordiske lande. Eller i det mindste fra Wales, England, Irland eller Skotland; hvor producenten har solgt produktet gennem de seneste otte måneder.
Bilag og brochurer nævner heller ingen eksempler på forventet return on investment. ”Men hvad så med testdata over hårfjernerens holdbarhed …?” Heller ikke. Steen takker nej. Han tør ikke investere i produktet.
1) KAN DU SE FORSKELLEN PÅ (A) OG (B)?
Nyhedsværdi KAN i sig selv være tilstrækkeligt for slutkunden (A) – ”vær den første til at prøve den nye RayZap”.
Derimod KAN sikkerhed, statistikker og garantier være afgørende salgsargumenter set fra businesskøberens stol (B). Her kan ‘nyhed’ derimod være et økonomisk risikomoment – som spænder ben for et salg. Læs det sidste igen; begår du fx den fejl i øjeblikket …?
2) KAN DU SE LIGHEDEN MELLEM (A) OG (B)?
NB! Dette er vigtigt: Uanset om dine kunder er privatpersoner, virksomheder eller forhandlere, går de alle mest op i at “tage sig godt ud” – fx over for veninderne (“se, hvor first mover-trendy jeg er”) eller chefen (“se, jeg forstår at investere i produkter, der sælger helt vildt … husk lige det til lønforhandlingerne”).
Kynisk?
No. It’s only human.
INDEN DU BRUGER TID OG PENGE på at strikke budskaber sammen, skal du sikre dig, at du giver et stærkt og overbevisende svar på din målgruppes indre Hvad får jeg ud af det-spørgsmål.
Læseren af dit salgsmateriale skal hurtigst muligt tænke: Sådan en vil jeg også have. Ikke: Og hvad så?
“Fint nok, Carsten, men i praksis – hvad gør jeg så nu?”
- Sørg for, at du virkelig kender svarene på dine b2b- og b2c-kunders Hvad får jeg ud af det-spørgsmål
- Find ud af, hvorfor dine kunder handler hos dig – i stedet for hos konkurrenten
- Skriv dit salgsbudskab ud fra de oplysninger
(Jeg arbejder sammen med flere virksomheder, som ser en fordel i at få mig til at interviewe deres kunder om disse ting. Den mulighed har du naturligvis også).
Forbavsende mange firmaer stiller sig tilfredse med en løs, intuitiv ‘mavefornemmelse’: “Hey, så længe vi bliver ved med at sælge en masse, behøver vi vel ikke spørge om mere”.
Næh, men hvad nu hvis du kunne sælge to, tre eller tredive gange så meget, hvis du kendte kundernes egentlige motivation for at købe netop dit produkt? Så start med at kravle godt og grundigt ind i knolden på din kunde … 😉
NÅR DU BRUGER TEKSTGARAGEN, er målgruppeanalyser og indsigt i b2b/b2c-segmenter en naturlig del af samarbejdet. Alt andet er useriøst. Og kostbart.
Få Tekstgaragen til at skrive dine salgsbreve | annoncetekster | profilbrochurer | webtekster | produktbrochurer | nyhedsbreve | kundeudtalelser (inkl. telefoninterview) | teasere | streamere | bannere | brugsanvisninger | OSS/FAQ-lister | stillingsopslag | løbesedler | pressemeddelelser | artikler | produktbeskrivelser | emballagetekster | følgebreve | payoffs | kundebreve | præsentationsmanuskripter | taler (business) |